Susanne, 43 år, Danmark

Det var ikke, fordi jeg var syg. Det var heller ikke, fordi jeg trængte til at tabe mig, faktisk var min fysiske tilstand rigtig fin
Det var ikke, fordi jeg var syg. Det var heller ikke, fordi jeg trængte til at tabe mig, faktisk var min fysiske tilstand rigtig fin - den metaboliske alder sagde 28 år mod de faktiske 43. Jeg har igennem 8 år levet vegetarisk og nærmest vegansk, og har lavet en del leverudrensninger etc.. Så meget var allerede gjort på den konto. 

Det, der trak ved lysforløbet var udsigten til at tage et endnu et kvantespring i min personlige udvikling. Min mavefornemmelse sagde mig, at det var noget, jeg skulle gøre. Og min ellers altid glubende sult og madglæde havde lidt enkelte skår siden nytår 2013. Jeg begyndte at opleve, at maden lå for tungt, og det gav til tider lidt madlede. Noget helt nyt for mig. Jeg havde også fornemmelsen af, at der var nogle følelser, som jeg ikke var i god kontakt til, og jeg oplevede en stigende utilfredshed med nogle ting i mit liv. De ting ville jeg gerne have "skovlen under". Og jeg havde også en fornemmelse af, at min forkærlighed til sukker hang sammen med det. 

Under selve de 4 uger uden mad (eller i mit tilfælde -  næsten uden mad, når jeg nu skal være helt ærlig) havde jeg super meget energi, sov bedre, og havde et endnu højere energiniveau end ellers. Faktisk fik jeg i perioden malet mit hus indvendigt (døre, paneler, vægge og vinduer) og udvendigt - og flyttet om! Der skete store forandringer på det indre og det ydre plan. Og min kommende bog om autentisk ledelse blev sparket godt igang.

Det var også i denne periode, at jeg fik tanken om, at jeg måske ikke skulle være gift mere. Hvis jeg selv skulle efterleve at være autentisk. Efter 3 dage, var den følelse dog væk igen. Men nu her 3 måneder efter, så er det en realitet. Det, der slog mig, var at sukker straks blev det, jeg søgte tilbage til efter de ca. 7 uger uden. Hvorfor var det sådan? Det måtte jeg til at undersøge. Resultatet krævede handling. Og det føles rigtigt - for alle parter, indenunder tankespindet, som man selv og omgivelserne kan bidrage til i den boldgade, der hedder "man må forsøge igen for børnenes skyld".

Jeg er blevet bedre i stand til at mærke mig selv. Er blevet mere autentisk. Mine healingsevner er øget. Efter de 4 uger startede jeg på at spise 1 måltid dagligt igen. Det virker rigtigt for mig nu, med små børn og familie. Men det har en pris på energikontoen, så det er ikke sikkert, at det fortsætter sådan. Måske bliver den fremtidige situation med hver anden uge uden børn startskuddet til at eksperimentere lidt med, hvad der giver en god balance. Jeg savner letheden i kroppen og det enorme overskud og mindre søvnbehov. 

En del af mine venner kender til min nye situation, men familien har jeg ikke fortalt det til. Jeg forventer ikke, at de forstår det. Så hvorfor prøve. Det er ski da også lidt svært at forstå for folk, der ikke har arbejdet med energi selv. Og eftersom jeg spiser en gang imellem, så behøver jeg heller ikke at gøre det - lige nu. Også rart at bevise det overfor sig selv først. Men måske har de luret mig. Vægten er justeret med 4-5 kg. i nedadgående retning, og det har jeg det rigtigt godt med. Jeg føler mig hjemme i min krop og mit sind. 

De bedte hilsner fra Susanne
November 2013